Holte Tennisklub, der blev stiftet i 1921, er en klub med stærke traditioner og god atmosfære. Med vores knap 800 medlemmer er vi blandt de største idrætsklubber i Rudersdal Kommune.
 
Bag de store bøgehække på Carlsmindevej hæver et dejligt klubhus sig med fuldt udsyn ud over fem baner – skønnere centre court beliggenhed findes vist ikke i Danmark. Kort herfra i Geel Skov ligger endnu syv baner, kaldet "Trekanten".      
 


Nedenfor ses et luftfoto af vores to anlæg. På Carlsmindevej ligger der 5 baner og klubhus med kontor, køkken- og badefaciliteter. På Trekanten er der 7 baner og en mindre pavillon med et toilet.
 
Holte Tennisklub favner alle niveauer, fra juniorer til veteraner og fra begyndere til elite. Vores vision er at være en helstøbt klub, der ikke kun har sportslige ambitioner, men også prioriterer spillernes sociale trivsel højt uanset niveau.