Medlemslogin Opret ny profil

Covid-19 smittetrykket er stigende – særlige forholdsregler i Holte Tennisklub

I forlængelse af nye retningslinjer fra Sundhedsministeriet vil vi i Holte Tennisklub følge anbefalinger rettet for særligt udsatte kommuner i Hovedstadsområdet.

Klubmesterskaber og arrangementet den 19. September

Ved arrangement den 19. September vil det maksimale antal deltagere ved klubmesterskaberne være 50 personer inkl. spillere, medarbejdere og trænere. Derfor opfordres til alle at melde aktivt til under events på hjemmesiden for at sikre denne retningslinje.
På anlægget vil der blive markeret zoner for at tydeliggøre, hvordan vi som medlemmer kan søge at holde afstand, og anvendelse af klubhuset skal søges minimeret på dagen
Klubben vil fortsat sikre lidt at drikke ved arrangementet på forsvarlig vis til børn og voksne.

Anden adfærd på tennisanlægget

  • Hold afstand. Søg altid mindst en meters afstand hvor muligt
  • God håndhygiejne. Brug håndsprit, når du går ind og ud af anlægget og baner, og når du rører ved fælles udstyr og flader
  • Undgå unødig aktivitet i klubhuset, herunder omklædning og bad
  • Har du tegn på sygdom – også kun lette symptomer – skal du blive hjemme indtil 48 timer efter, at du er symptomfri eller er blevet testet og har modtaget et negativt Covid-19 testresultat
Kun ved at overholde dette, bliver det muligt at fastholde genåbningen af vores anlæg uden afbrydelser.
Lad os fortsætte med at passe godt på hinanden!

Mvh Bestyrelsen